|
CleanFlex er et nyudviklet fuldautomatisk kliché-vaskeanlæg, der sikrer en fuldstændig rengøring af flexoklichéer med et minimalt forbrug af vand og energi.
CleanFlex er bygget op over lutter gammelkendte principper, der ved hjælp af teknologi er sat sammen i en og samme maskine. Forvarmet vand og sæbe sikrer sammen med 5 rækker børster, der bevæger sig i både frem- og tilbagegående bevægelser, at klichéerne ikke
lider overlast under turen igennem maskinen.
Klichéerne iblødsættes straks de er inde i maskinen af en mild forvask, hvor klichéen vaskes på begge sider og langt størstedelen af farven fjernes. Herefter kører klichéerne igennem yderligere 3 rækker børster, hvor de sidste farverester fjernes.
Endelig tørres klichéen på begge sider, inden den kommer ud af maskinen, drypfri og klar til genbrug eller til arkivering på lager.
| | | |
|
|